Sangréal Ordenens historie starter i 1300-tallet og strækker sig helt til den 21. Århundrede.
Legenden fortæller, at en ridder julenat i herrens år 1307 ankom til kirkebyen Viborg. Han medbragte en hemmelig skat, men det fortælles ikke hvad skatten bestod i. Til gengæld beskrives skatten som meget værdifuld.
Det siges, at ridderen indviede nogle munke i hans hemmelighed og på den måde stiftede Sangréal Ordenen der derefter vogtede skatten.
Til legenden hører også at ridderen i virkeligheden var en tempelridder der var på flugt fra den franske konge.
I virkeligheden blev Sangréal Ordenen nok ikke stiftet i året 1307, men først på en stiftende forsamling i 1309 hvor deres første forfatning blev vedtaget. Dengang gik ordenen under sit latinske navn: Ordo Sancti Graal.
Sangréal Ordenens første forfatning var i høj grad baseret på et æreskodeks der mindede om det man ser i en munkeorden og ordenen havde i begyndelsen deres hemmelige samlingssted på ”udflytterstedet” - et sted uden for Viborgs bymure.
Få år efter stiftelsen nægter Sangréal Ordenens medlemmer i fællesskab med andre borgere på Viborg Landsting at betale ekstraskatter til Erik Menveds kostbare krige og planlægger et oprør.
Kong Erik Menveds tyske lejetropper knuser dog oprøret og bygger i den forbindelse en fæstning på det vi kender som borgvold i året 1313. Fra den fæstning holder kongen byen i et jerngreb.
Sangréal Ordenen bliver derfor tvunget til at holde deres aktiviteter hemmelige indtil borgen i 1320 bliver revet ned. Sangréal Ordenen kunne derefter oprette et hovedkvarter i Viborg by, skønt en del af aktiviteterne stadig blev afholdt i ly af det hemmelige ”udflyttersted”.
Sangréal Ordenen var, trods deres munkelignende facon, ikke gode venner med de gejstlige i byen. I år 1443 klager Sangréal Ordenen og en række borgere nemlig til den nye konge Christoffer af Bayern over de gejstliges privilegier.
Kong Christoffer bestemmer derfor i år 1444, at gejstlige ikke må erhverve ejendomme i Viborg uden at betale de normale skatter på ejendommen. Normalt var kirken nemlig skattefri af sine besiddelser.
I 1487 får Sangréal Ordenen en ny forfatning. Forfatningen gør at ordenen kan optage flere nye medlemmer og dermed vokse.
Sangréal Ordenens medlemmer går målrettet efter magten i Viborg i denne tidsperiode f.eks. i byrådet.
Da Viborg brænder i 1501 mister Sangréal Ordenen en del af deres værdifulde ejendele.
I år 1523 tog Sangréal Ordenen en skæbnesvangert valg, da de støttede Kong Christian d. 2. på Viborg Landsting. Kongen havde et kontrovers med bispen Jørgen Friis og en lille kreds af bisper og rigsråder der ønskede at indsætte kongens farbroder, hertug Frederik af Slesvig og Holsten som ny konge af Danmark. Det hele ender i oprør imod kongen og Sangréal Ordenens stormester Peder Stub deltager i kampen for Christian d. 2.
Til Sangréal Ordenens forfærdelse hyldes Frederik d. 1. som konge på Viborg Landsting og Christian d. 2 må flygte ud af landet. I år 1526 forlader Sangréal Ordenens stormester og Viborgs borgmester, Peder Stub, med en del ordensmedlemmer byen og landet for at slutte sig til deres konge.
De ordensmedlemmer der var tilbage i Viborg overværede Hans Tausens aktiviteter der senere førte til reformationen. I år 1529 spillede flere af Sangréal Ordenens medlemmer en rolle i nedrivningen af byens 12 sognekirker samt oprøret imod bisp Jørgen Friis.
Da bisperne og højadelen, i år 1534, vælger Frederik d. 1.’s søn hertug Christian til ny konge midt under borgerkrigen, Grevens Fejde, allierer Sangréal Ordenen sig med Christoffer af Oldenburg og Skipper Clement for at hjælpe Christian d. 2..
Skipper Clement og Sangréal Ordenen tabte stort i Grevens Fejde og det endte med, at ordensmedlemmer blev dræbt og fængslet for deres alliance med Skipper Clement.
I 1536 blev oprørets leder Skipper Clement henrettet offentligt til skræk og advarsel på Viborg Landsting foran Viborg Domkirke. Desuden henrettes andre deltagere i oprøret, bl.a. flere af Sangréal Ordenens medlemmer, den ene den tidligere borgmester Oluf Skrædder.
På dette tidspunkt blev ordensmedlemmer spredt for vinden, nogle sad i fængsel, andre blev henrettet.
Endnu en ulykke sker for den rystede orden da en betydelig del af deres gods i 1567 går til grunde da Viborg brænder. Herefter går Sangréal Ordenen næsten i opløsning.
En ny brand hærger i 1615 igen Viborg og Sangréal Ordenen må se flere af deres besiddelser gå op i røg.
I år 1624 forsøger Sangréal Ordenen igen at rejse sig fra næsten hundrede års armod. Sangréal Ordenen en ny forfatning der i højere grad får ordenen til at fungere som socialt netværk og sikkerhedsnet for ordensmedlemmerne og deres familier. Ordenen blev mindre udadvendt og mere indadvendt i denne periode og ændringerne var sandsynligvis tilskyndet af de mange håndværkerlaug der præger 1600-tallet. Ordenen får under denne nye forfatning flere medlemmer.
I år 1726 mistede Sangréal Ordenen alle sine besiddelser i den brand der hærger Viborg.
Efter branden havde ordnen ikke længere hovedkvarter indenfor bymurene, men skjult et sted i nærheden.
I 1800-tallet ændres Sangréal Ordenens organisation mærkbart og medlemskabet kom i højere grad til at handle om åndelig og spirituel udvikling.
I år 1844 bliver navnet ”Sangréal Ordenen” taget i brug for første gang.
Under 2. Verdenskrig stopper Sangréal Ordenen sine aktiviteter da nazisterne forbød alle former for frimureri og logeaktiviteter i den periode.
Først på den anden side af krigen i 1956 genoptog ordenen sine aktiviteter som før.
I 2007 opretter Sangréal Ordenen en hjemmeside på internettet - www.sangreal.dk/ - med oplysninger om ordenen og udvalgte emner.
